PARTNERE

Sammen om en fælles mission

Elbiltour samler en række af de førende brands og virksomheder indenfor elbiler og relaterede services og giver de mange gæster – såvel eksisterende som kommende elbilsejere – en komplet elbilsoplevelse og introduktion.

Fordele
som partner

landsdækkende & lokal PR

Nationale og regionale pressemeddelelser om samarbejdet, eksponering af logo på eventpladsen samt central placering på eventpladsen.

Annoncering & Omtale

SoMe kampagne (organisk og paid) på centrenes kanaler, digital annoncering (programmatic med demografisk afgrænsning til det enkelte center) samt eksponering og omtale på elbiltour.dk

Eksponering i centre

Eksponering på centerskærme i centrene og p-pladsen samt eksponering og omtale i nyhedsbreve og i de enkelte centres apps (mulighed for konkurrencer, book prøveture etc.)

Partnerfilm & billedepakke

2024 partnerfilm samt adgang til billedepakke (GDPR godkendt).

Hør mere om dine muligheder som partner på Elbil Tour

MØD PARTNERNE


Clever er Danmarks førende ladeoperatør, og tilbyder opladning på Danmarks største ladenetværk med mere end 34.000 ladepunkter på tværs af hele landet.

Clever er sat i verden for at gøre det nemt at være elbilist, og har ladeløsninger til alle behov, uanset om du lader ude eller hjemme.

Besøg Clevers stand, og få en snak om livet med elbil, gå på (virtuel) insektjagt med ungerne og test din viden og vind. Læs mere om Clever her. 

Som et af landets største energiselskaber har OK i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af danskere i hele landet. Og med mere end 730 tank- og ladestationer og ladestandere, grøn strøm og ladebokse til privat og erhverv, hjælper OK dig med at blive kørende. På OK standen kan børnene prøve de fjernstyrede biler og de voksne deltage i konkurrencen om at vinde 1 stk. ladestander. Kan du ikke vente? Så kan du allerede nu kigge nærmere på vores løsninger her.

Danske Shoppingcentre er markedets største investor i shoppingcentre med landsdækkende tilstedeværelse og en ambition om at eje og udvikle de bedste shoppingcentre i Danmark.

FDM er en medlemsforening for både nye og de rutinerede bilister med elbil. Hos FDM får du råd, viden og vejledning om livet med elbil, herunder rækkevidde, test og opladning. Som medlem får du individuel rådgivning og afgang til særlige fordele bl.a. forsikring.

Dansk e-Mobilitet er brancheorganisation for danske virksomheder med kommerciel interesse i elektrificering af vejtransporten i Danmark.

MomentLive er et brand activation og eventbureau, som hjælper brands med at aktivere deres formål og historier gennem meningsfulde events, live oplevelser og kommercielle platforme, som styrker forbindelsen mellem brands og mennesker moment for moment.

Som et af Danmarks store energiselskaber forsyner DCC Energi danske boligejere, bilister og virksomheder med en bred vifte af energiprodukter – sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden, uanset hvilken energi vi handler med. DCC Energi driver desuden netværket af Shell tankstationer i Danmark. Besøg deres stand, hvor det er muligt at prøve vores kastevæg for både store og små, og hør samtidig mere om deres ladeløsninger – både dem til hjemmet og på farten.

Carglass® er eksperter i at reparere og udskifte bilruder. Med værksteder i hele landet samt mobile teknikere, der kan komme ud til dig og fx reparere dit stenslag, opererer Carglass® ud fra en ’reparation først’ strategi fordi det er nemmere for kunden, men også for miljøet. Reparation reducerer CO2 udledningen med mere end 70 % i forhold til udskiftning. Hvis du er så uheldig at din rude skal udskiftes, så klarer de også det – og sørger samtidig for at de udskiftede forruder genanvendes.

Overvejer du at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en, der kører på el? At finde rundt i elbilsjunglen kan være uoverskueligt. Det kan NRGi hjælpe dig med. Som et af landets førende energiselskaber, ved de en hel masse om elbiler – og ikke mindst, hvordan du lader dem op. Foruden elaftaler, forhandler NRGi også kvalitetsladebokse til opladning af din elbil. Find NRGi på Elbil Tour, hvor de står klar med vejledning, gode tilbud og muligheden for at vinde spændende præmier i deres konkurrencer.

Drømmer du om at sove under åben himmel? Eller at kunne tage på eventyr fra den ene dag til den anden? Den ikoniske Camp-Let teltvogn fra Isabella er det oplagte valg, hvis du ikke ønsker at investere i en campingvogn, men stadig gerne vil have friheden til at tage på ferie i det fri. Kombinationen af dansk design og solidt håndværk giver dig komforten fra campingvognen kombineret med friheden fra teltferien. Besøg Isabella på årets Elbil Tour og oplev den ultimative frihed på to hjul.

Det kan være svært at vælge den rigtige elbil. Elbiil.dk er en go-to digital platform, bygget til at gøre valget af elbil mere enkelt og ligetil, og hjælpe forbrugere og bilindustrien med transitionen mod elbiler. Platformen giver detaljeret informationer om alle elbiler og kan automatisk beregne den billigste opladning baseret på din bil og situation. Få også et fuldt overblik over omkostningerne ved at have en elbil. Det giver ro i maven, og bedre beslutninger.

Det grønne e er en sammenslutning af værksteder, med de nødvendige faglige kompetencer, værktøjer og testudstyr til at håndtere din el- eller hybridbil. Med mere end 200 værksteder i Danmark, er der altid et e-værksted tæt på dig. Når du vælger et e-værksted bevarer du naturligvis fabriksgarantien på din nye bil og har fuldstændig frihed til at vælge det værksted, der passer dig bedst – med den nødvendige sikkerhed for, at din bil er i dygtige hænder.

Vær med når
touren kommer
forbi dig